Fitness Mette
Camping Ferie - som anti campist!

Om at være i “Balance”

Ordet Balance er blevet så vanvittigt populært – “slut med forbudt” – “Find din balance”“80/20” og hvad balance ellers kan hedde på de sociale medier og i trænings branchen i dag. Jeg får en lille mavekrampe hver eneste gang jeg overhøre en samtale, oftes mellem 2 meget unge piger i omklædningsrummet, hvor de bliver enige om at sundhed ikke handler om at spise sundt, men balanceret. Det er sådan set rigtig nok – men hvad er balance? Er balance ikke i virkeligheden en individuel ting, som ikke kan generaliseres eller gradbøjes af sociale medier? Er balance ikke noget man mærker og ejer helt inde ved hjertestammen? -der hvor vi føler det og kan mærke at det er rigtigt for netop os?

Hvad er Balance ano 2018?

Er det at spise grønsager, og indtage mellem 800-1000 kalorier til hverdag – og så feste, ryge og vælte 15-20 drinks og bajer i hovedet når det er weekend? Er det at bilde sig selv ind at hvis man tager en spinnings time og forbrænder 800 kalorier – så kan man spise de 800 kalorier i bland selv slik samme aften, for så tager man jo ikke på af det?

De sociale medier bugner af fitness folk der poster burgere, cheatmeals, bland selv slik, store mængder chokolade indtag osv.  – som de gladeligt på videoer tygger sig igennem så troværdigheden er intakt. FOR hvis de spiser det, og det bliver visuelt, er de jo netop et bevis på, at selvom man spiser usunde ting, kan man godt være tynd og trænet. Uden at have evidens, andet end en fæl mavefornemmelse, for det vil jeg påstå at langt de fleste der viser i hvor store mængder de spiser af usunde sager, gør det for at overbevise sig selv om at de ikke er spiseforstyret (grov beskyldning, men spiseforstyrelser kommer i mange afskygninger) eller har et forskruet forhold til mad. De spiser altså ikke alle de her usunde sager balanceret, de spiser lige præcis det de spiser på den pågældende video.

Det er så moderne at være i balance, men faktisk tror jeg rigtig mange har umanerlig svært ved at finde denne balance. Især grundet ovenstående – og det der i mine øjne er blevet et forskruet og usandt billede på balance på de sociale medier. Jeg er selv typen der gerne vil vise når jeg spiser sundt – det gør mig stolt hvis jeg har lavet en lækker sund ret, som jeg har lyst til at vise frem. Jeg er også typen der synes det er vigtigt at vise de måltider der er knap så sunde (eller insta venlige) – eller skålen med bland selv, men jeg gør det ikke ret tit. Hvorfor ikke?  Fordi jeg synes det er svært at finde balancen. Jeg er snart 40 år – har fundet fred i min krop, er uddannet både personlig træner og kostvejleder – og JEG kan ikke finde balancen. Hvordan skal en usikker ung pige (eller drenge) der dagligt bliver påvirket af #balance på insta, Facebook og øvrige SOME kunne sortere i det?

I stedet for Balance og slut med forbudt, burde vi så ikke prædike fakta – sundhed som vi kendte det for et årti siden. Jeg er helt med på at fitness, sundhed, diæter osv. er blevet hver mands eje og at der i dag er atleter der ligger deres ubetinget lid til den coach de har valgt. Hvis coach siger – så gør atlet – uden at stille spørgsmål (jeg ved det med sikkerhed igennem mit arbejde som personlig træner)  Er det balance? NEJ det er diktering og “just do” og der er absolut intet balanceret over diktering. Når nu alle de der fitness profiler (Jeg har selv været een) kan stå kniv skarpe med en lille talje, stram røv, store guns og en helårlig lean krop – OG spise usundt og #balanceret så kan den menige dansker vel også? Svaret er NEJ! Du bliver ikke “shedded” og får sixpack af at spise balanceret i ordets betydning på SOME (tro mig, dem med sixpack og hud uden underhudsfedt, spiser ikke blandselv slik 2-3 gange om ugen – de spiser SLET ikke raffineret sukker op til feks. en konkurrence. (heller ikke selvom de giver dig det indtryk på de sociale medier.))

Bør Balance ikke i højere grad være et spørgsmål om at finde sig tilpas med det man gør? Finde en træning der er sjov, som man er motiveret til at tage til, der ikke er en sur pligt. Spise det man ved kroppen kan bruge konstruktivt og så forsøge sig med retter der giver madglæde. Spise en Mars bar når man har lyst til det, velvidende at den ikke slanker – ej heller hvis du laver en times cardio bag efter. Se bort fra om det er tirsdag eller lørdag, og ikke hælde i hovedet af usunde ting “bare” fordi det er en bestemt ugedag?

Jeg er måske bare en halv gammel krage der synes sundheds billedet og idealet i dag er helt forskruet. Jeg er hverken hakket eller ejer af en sixpack (og da jeg var, var jeg i hvert fald ikke i balance) –  men jeg elsker min træning, elsker bland selv slik, har en instaprofil med både det ene og det andet. Jeg vil i hvert fald tænke over hvordan jeg fremstiller mig selv – og blive ved med at lede efter den egentlige betydning af #balance – om ikke andet så i min optik. Jeg ved godt ovenstående er vanvittigt generaliserende, men det er min oplevelse at alt den her snak om “Balance” og slut med forbudt religionen har taget en drejning til at alt bare er okay – og at man nok skal komme i en skarp form til trods. Det.er.noget.vrøvl! At komme i skarp form kræver fokus, struktureret madindtag og oftes også forbud, i hvert fald for den menige let påvirkelige fitnisse.

Jeg siger ikke at jeg har løsningen, jeg siger bare at de sociale medier har givet mig et forskruet billede af Balance – og jeg tror på at mange, især de helt unge, bliver snydt og bedraget hvis de hopper med på Balance bølgen ano 2018.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Camping Ferie - som anti campist!