Fitness Mette
Hvor svært er det at leve sundt?

Mine træninger lige nu

IMG_8741

Mange har spurgt til hvor meget og hvordan jeg træner for tiden. Jeg har et lille halvt år til konkurrence – vejer lige i overkanten (læs: vil gerne lige smide et par kg) og samtidig skal bygge muskel. Det er alt sammen en balance hvor jeg skal lave mere /forbrænde mere end jeg spiser – men spise det rigtige for at holde på muskelmassen/bygge muskel. Samtidig skal jeg lave cardio der ikke udfordre min muskulatur og ikke gør mig helt udmattet. Jeg træner tungt, med 8-10 gentagelser i stort set alle øvelser.

Mine trænings pas lige nu er ikke planlagt ned til øvelser – men jeg træner

  1. Ben, baglår balle
  2. skulder, arme
  3. ben – forlår, + core
  4. torso (ryg, bryst)

Her efter forfra …nogle uger bliver det til 6 træninger, andre 4 eller 5. Ud over mine styrkepas tager jeg cardio når jeg kan – dvs. f.eks. 30 min i forbindelse med min styrke – og så er det power walk på løbebåndet. Ind i mellem napper jeg en time på jernhesten (spinning) fordi jeg elsker spinning og fordi jeg gerne vil holde min kondi ved lige.

IMG_8780

Som sagt træner jeg ikke efter decideret program – jeg træner det jeg har lyst til og føler mig motiveret til på dagen – så længe øvelserne passer ind under 1,2,3 eller 4  – alt efter hvor jeg er kommet til.

Jeg forsøger dog at variere mine øvelser så meget som muligt, for at holde min motivation i top. Jeg elsker varieret træning, afprøve nye øvelser – og så er der der øvelser som f.eks. dødløft, squat, skulderpress, lunges mv. der kan laves på mange forskellige måder. – dem forsøger jeg at variere fra træning til træning.

IMG_8779

Jeg elsker at jeg er herre i eget hus – forstået på den måde at jeg med tiden har lært at det der motivere mig er at jeg glæder mig til mine træninger. Jeg er ikke så god til at træne det samme gang efter gang – og selvom der er en masse fordele ved netop dette, er jeg nået til et sted i min trænings “karriere” hvor jeg føler jeg godt kan styre det selv. De sidste 3 år er der en træner der har lavet mine programmer, og jeg har slavisk trænet præcis efter planerne. Det er super godt at få struktur på sin træning, holde øje med sin udvikling og tracke sine resultater. MEN denne gang har jeg en drøm om at komme i scene form uden egentlige planer  – både træning og kost – men mere mærke efter, se efter og handle efter resultater (eller mangler)

Min coach bliver mit andet sæt øjne – og min vejleder der kan se det jeg selv ser mig blindt på. Han kan bedre se hvor der skal arbejdes mere eller mindre.  Når man er på diæt kan man ikke altid selv se sin udvikling – og man bliver ekstrem selvkritisk og her er det godt at have en der kan vejlede. Jeg glæder mig til at rejse mod scenen på en lidt anden måde end tidligere …

IMG_8683

 

 

   

1 kommentar

  • Heidi

    Tak for dine dejlige indlæg. Jeg er lidt nysgerrig på hvordan din kost ser ud i øjeblikket, hvor mange kalorier og hvad spiser du på vejen mod scenen? og så lige et tillægsspørgsmål. Hvor høj er du? 😉😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Hvor svært er det at leve sundt?