Fitness Mette
nye sorte træningssko - hjælp mig lige!

Hvordan POKKER får jeg måsen op fra sofaen?

Hvor pokker finder du motivationen til at komme afsted hver eneste dag? – et spørgsmål jeg får RIGTIG tit. Hvordan får jeg min R… ned i fitness centeret dag efter dag. Hvordan holder jeg motivationen når processen går langsomt, resultaterne udebliver og kampen virker meningsløs? Hvordan holder jeg dampen oppe på de dage hvor kroppen er træt og ikke gider ?

IMG_7418

Tegn på træning ofte er hård hud og vabler i håndfladen …

For mig er motivationen i sig selv, selve træningen. Jeg tror det er super vigtigt at man starter med at finde motivationen for den trænings form man har besluttet sig for. Hvis ikke du synes det er fedt at træne (eller løbe eller hvad DU har besluttet skal være din træning) er jeg af den overbevisning at man aldrig når i mål. Start med at finde ud af hvad DU synes er fedt.

Min træning er 95% af tiden et højdepunkt i min hverdag. Jeg elsker min træning og jeg glæder mig til min træning. Jeg er uddannet personlig træner, har været atlet de sidste 3 år – og ved efterhånden en del om teknik, trænings planlægning osv osv.  – og det er nemt for mig at tage ned og træne på egen hånd og jeg er efterhånden blevet god til at presse mig selv til det ypperste. Jeg har STOR forståelse for alle jer der sidder der ude og overvejer at starte på styrketræningen -eller bare melde jer ind i et fitnesscenter. Det er et kæmpe skridt hvis man føler sig usikker eller helt blank på hvad pokker man stiller op når man kommer ned til alle de “underlige” maskiner og vægte. Mit bedste råd for en god start – og dermed større sandsynlighed for fastholdelse og gode resultater, er at få en personlig træner, en coach eller følges med en der har styr på det. Det er ikke spor sjovt at være hende (eller ham) der står og kigger underligt på en maskine – eller træner forgæves fordi teknik og intensitet er helt forkert.

Det er motiverende at sætte sig et mål. Det behøver ikke være et mål på vægten – det kan lige så godt være et mål om at squatte med x antal kg. eller at kunne løbe 5 km – eller at komme afsted 3 x om ugen over en periode. For mig er et mål altafgørende. De gange jeg ikke har haft et mål at løbe efter (har også være af ovenstående karakter og ikke altid konkurrence) er de gange motivationen er røget for mig. Man er top motiveret de første uger, og kroppen kan mærke at man træner. Pludselig efter nogle uger bliver træningen triviel, og man synes ikke at resultaterne svare indsatsen. Desværre er der rigtig mange der giver op – eller dropper det igen netop her. Det er super ærgerligt, og hvis man havde haft en coach eller træner, ville han eller hun kunne holde dampen oppe her – for det er ofte lige efter denne downperiode man ser de første resultater (så fremt man holder ved vel at mærke.) Al træning bliver sjovere når du er god til det – og du har fået mere kendskab.

IMG_7435

Hvordan kommer man så op af sofaen – første gang.? Altså hvordan kommer man fra beslutning til handling? – Jeg tror man skal vende spørgsmålet om – og spørge sig selv, hvad sker der hvis jeg ikke kommer afsted? Hvor er jeg om 1 år – 4 år? Hvordan ser min krop ud i fremtiden hvis jeg bliver siddende ? hvordan med vægten og min sundhed hvis jeg bliver ved med at lave røvmærker i sofaen? Hvilket forbillede er jeg for mine børn hvis jeg bliver siddende? (jaja det er billedeligt talt)

De gange jeg har holdt pause – f.eks. denne sommer (stort set ingen træning i 5 uger!!!) har min største motivation været mit spejlbillede, min manglende energi og manglende overskud. IKKE dårlig samvittighed eller et pres over at jeg ikke var afsted i de 5 uger.(min krop havde godt af 5 ugers pause) Nej jeg mærker efter og forestiller mig hvad der sker med min krop (både det synlige og det man ikke kan se, men mærke) hvis jeg fortsætter uden træningen. Har jeg lyst til at gå et par størrelser op i bukser? Har jeg lyst til at pruste og stønne når jeg hopper på trampolin med mine unger – eller bærer varer hjem fra Føtex?  Min træning giver mig så mange ting ud over en veltrænet krop. For mig er træning adrenalin, følelsen af velvære, overskud, den gode træthed og ikke mindst følelsen af at gøre noget godt for mig.

Motivation er mange ting. For mig er der her-og-nu-motivationen – det er den jeg finder frem hvis jeg er træt om morgen, hvis jeg overvejer at hoppe om bord i et kagefad eller hvis jeg har en dag hvor træning virker uoverskuelig. Min Her-og-nu-motivation finder jeg ofte via billeder, instagram, blogs, videoer på youtube eller lign. på nettet. Det lyder måske basalt, men det virker. Jeg har nogle forbilleder jeg følger og hvis jeg ind i mellem glemmer hvorfor jeg elsker min træning, tager jeg lige en runde på deres sociale medier. Det virker for mig – måske det virker for dig også?

aa

Her er nogle af de mennesker der motivere mig .- og ja det sidste billede er mig selv!

Der ud over er der den langsigtede motivation – det er den jeg har beskrevet ovenfor. Den hvor man sætter mål – finder rytmen, rutinen. Den hvor man finder forums, venner, træningsmakker eller personligtræner som man ved kan hjælpe til med, at komme godt fra start. Det er den motivation der skal udløse glæden ved at nå mål eller delmål. Tag billeder når du starter og bliv ved med at tage billeder af din udvikling (ca. hvor 3-4 uge) og sammenlign løbende. Man bliver blind på sine egne fremskridt. Tag billeder hvad end det er vægttab, styrke, gains, om-møblering – også selvom det virker tosset at tage billeder af sig selv.

En sidste vigtig ting – og det er måske nemmere sagt end gjort, er rygrad – selv disciplin! Hold de aftaler du laver med dig selv, din træner, din makker – og sørg for at sige dem højt. Når det først er sagt, er det sværere at løbe fra.

Når først motivationen er aktiveret kan man begynde at skrue på forskellige faktorer for at holde motivationen – men det bliver et andet indlæg. Summa summarum – Find den sport du finder sjov, få hjælp til at komme godt fra start, spørg dig selv hvad der sker hvis du IKKE kommer igang, og find din selv disciplin frem. NYD processen til målet. Nyd din træning – og ros dig selv hver gang du kommer afsted, og husk at lidt er bedre end intet…

Start i dag – hvorfor vente til mandag?

summer3

2 kommentarer

  • Alice

    Tak for et rigtig godt indlæg – med stof til eftertanke. Tak, Mette! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Rønne

    Tak❤️ Mette, for dine super indlæg.
    Og specielt tak for at du med dette indlæg har sat de ord på, som jeg har haft svært ved at få formuleret‼️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

nye sorte træningssko - hjælp mig lige!