Fitness Mette
Til salg ...

Detox … min hudløs ærlige mening (om det LORT!)

Okay – måske skiller jeg vandene med dette indlæg – men jeg har lovet mig selv at jeg vil være hudløs ærlig her på bloggen. Hverken her eller i den virkelige verden, er jeg typen der automatisk synes det samme som alle de andre – bare fordi det er en dille eller smart at synes. Jeg har altid haft mine stærke holdninger (bare spørg mine forældre) -og når man siger sin mening, ja så får man ind imellem en over tuden – og det er okay. Jeg tror på at man kommer længst med at være ærlig overfor sig selv.

Når det er sagt er emnet jeg gerne vil skrive om : DETOX(kur)! 

Detox

Det er de seneste år blevet noget så moderne og smart at detox´e . Især inden bikini sæsonen starter – og ved nytårsskiftet. Lad os lige starte med selve ordet der oversat er “Afgifte”  – ja ikke et afløb eller maskineri – nej kroppen!! Altså hvis jeg flere gange om året havde behov for at afgifte min krop, ville jeg nok tage min levestil alvorligt op til overvejelse. Altså med mindre der er tale om et decideret misbrug af hårde stoffer eller alkohol, er der vel ikke ligefrem nogen grund til at afgifte kroppen?!

Mange tror at man lettere kan tabe sig efter en “detox” – hvilket i mine øre slet ikke giver mening -. hvorfor skulle man nemmere kunne tabe sig hvis man har levet af the, pillekur eller juice i en uge eller 3? – Bevares de dage/uger man detoxer taber man sig med garanti (man spiser jo for pokker ikke ret meget)- men jeg kan også garantere at det er væske du taber – og i det sekund du begynder at spise normalt igen, vil det tabte være tilbage.

Hvad er det vi vil detoxe? Langt de fleste detox kure går på at vi renser affaldsstoffer ud af kroppen – men præcis hvilke affaldsstoffer er der tale om? Altså igen, med mindre du har et stofmisbrug, bør du ikke rende rundt med affaldsstoffer i kroppen – som vores dertil indrettet organer og maskineri (læs: kroppen) ikke selv kan fra-vaske! Der er ingen videnskabelig belæg for at de mange detox kure virker – og rent fakisk har den effekt de lover.(kilde : ekspert/ cant.scient i human ernæring Per Brændgaard)

Faktisk mener mange eksperter at de kan være direkte livsfarlige for nogle mennesker (folk med hjertekar sygdomme kan f.eks. ikke tåle at undvære proteiner og mineraler- og (især fødedygtige) kvinder kan komme i hormon ubalance og jern underskud – som bare 2 eksempler) at følge de mange detox kure.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg har den holdning at hvis man gerne vil sin krop det bedste, bør man med sin sunde fornuft spise sundt, varieret – og sørge for at der er bevægelse og motion til. Hvis man er inde i en ond cirkel – f.eks. her i december, hvor det godt kan føles helt uoverskueligt grundet de mange godter – fester – alkohol – osv. osv. – ja så gælder det om at sætte sig et mål – og et mål behøver ikke være “nu vil jeg leve af the i 3 uger” for at komme ud af den usunde rytme. Jeg tror det er langt sundere for både krop og hoved at tænke et lidt længere holdbart mål. Lav små aftaler med dig selv – f.eks.

  • Hver anden gang du får lyst / tilbudt kage siger du nej tak.
  • Drop den dårlige samvittighed når du spiser noget du ikke synes du burde – hvis du først har taget beslutningen om at spise det stykke kage – så nyd det.
  • Ros dig selv når du går uden om det usunde.
  • Hav altid det sunde alternativ med – f.eks. grønsagsstænger eller et stykke frugt, så du ikke hopper i fælden med lavt blodsukker og kører alt i hovedet.
  • Drik masser af vand / sukkerfri saft – langt de fleste gange maven mener den er sulten, er den i virkeligheden tørstig.
  • Drop slankepiller, fedtforbrændere, detox, C9 – i det hele taget “smutvejene” – der er kun en vej til et sundt og varigt vægttab / sund livsstil og det er RYGRAD og viljestyrke – og et afslappet forhold til maden både i hverdagen og weekenden.
  • Bevæg dig hver eneste dag – gå en tur – spil badminton, gå i fitness, tag en tur på jernhesten – det er lige meget hvad du gør, bare du gør det!
  • Lav et skema til dig selv / hele familien – og giv dig selv (og de andre der er med) stjerner når I overholder det ovenstående – på den måde kan der gå lidt konkurrence i det og det bliver sjovt.
  • Få lagt en kostplan – en kostplan behøver jo ikke være en striks plan – men måske en ca. udregning af dine makro´er – dvs. fordelingen af protein, kulhydrat og fedt din krop har brug for på daglig basis. Det kan hjælpe dig – især i starten, til at finde den gode rytme og sunde livsstil.

Jeg har tit hørt folk snakke om at de faktisk får både energi, renere hud, mere overskud osv. når de tager en detoxkur – og det eneste jeg tænker er – SHIT hvor har du fyldt meget L… i din krop hvis the eller juice giver dig mere energi end det du plejer at spise. Det er da klart at hvis man lever af junk, slik, friture og sukker – ja så kan man nærmest kun få det bedre på juice der er lavet af f.eks. frugt! – Men helt ærligt, spis nu noget sundt mad istedet for. Giv din krop den bezin den gerne vil have – så lover jeg dig at du oplever både energi og overskud.

images

Motivation er det vigtigste faktor for resultater – mister man motivationen vil man helt sikkert ikke nå de mål man sætter sig. Derfor synes jeg det er vigtigt med små skidt – sørg for at finde motivation i alt hvad du gør – og undgå at kører surt i det. Hvis det bliver for surt er motivationen den første der ryger!

IMG_3996

Og hvem er jeg, at have den holdning når jeg udsætter min krop for konkurrence diæter, hvor kosten er så ufattelig ensformig, mængderne alt for små og træningen grænser til det sygelige? – forskellen er jo netop at jeg gør det i forbindelse med en konkurrence – jeg har et mål, stiler efter den form (som min sport kræver det) og lever efter strikse regler i perioder. Det er ikke disse perioder jeg min krop elsker mig aller mest kan jeg godt afsløre. Jeg er uddannet kostvejleder (og personlig træner) – og hvis jeg tager den hat på, ja så er det ovenstående der er min overordnet holdning til det at lave om på de dårlige vaner og skabe nogle nye gode rytmer og rutiner til en sundere hverdag og gladere krop.

Drop genvejene -og find din vej!

Finding-Your-Way1

3 kommentarer

  • Amanda

    Ja, spis nu ordentligt folkens!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så evig ret… drop dog det s… og spis ordentligt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har hænderne over hovedet -det er bare SÅ godt skrevet, og nogle virkelig gode pointer du har Mette!
    Og så ser du iøvrigt knald godt ud på det billede her!!
    Jeg er hverken halvt eller helt i nærheden af din krop eller træning, men du er alligevel en kæmpe inspirationskilde, for sådan en fitness-newbie som jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Til salg ...