Fitness Mette
Flad mave ... og synlig sixpack!

De gode råd til den sunde “diæt”

Jeg er egentlig ikke fan af diæt – eller ordet diæt – men jeg synes alligevel det er svært at finde et decideret erstatnings ord for det. Man er mere eller mindre nød til at starte på noget kontrolleret kost aka diæt (ved godt det er blevet et FY ord, men jeg er ikke blevet helt hellig nok til ikke at nævne det!) , når man starter et vægttab, livsstilsændring, sommercut – eller har anden grund til at få styr på kosten. Når rutiner og vaner er kørt ind og mave, krop og hoved er med på hvad der sker – kan man langsomt slække på “diæten” eller planen.

Jeg har aldrig gjort mig i diæter som vi forstår det – altså LCHF, Low carb, stenalder, 2:5 kuren, C9, detox eller hvad pokker de ellers hedder – for som sagt er jeg ikke fan af diæter. Jeg tror på teorien “alt med måde”  – selvfølgelig kan der som skrevet ovenfor være perioder hvor man er nød til at køre efter planer  (for mit vedkommende op til scenen) og rutiner – og dermed er det mest med den stramme måde 🙂

Hvis man beslutter sig for at vende op og ned på kosten (og evt. træningen) er der nogle ret simple “grund regler” (nu skriver jeg igen et ord jeg egentlig ikke bryder mig om, men i mangel på bedre….. !) man kan følge. Af teoretisk erfaring, egen baggrund, og test på egen krop, ved jeg at følgende er gode huskeråd / regler.

  1. FROST grønsager / frugt. Lad værre med at være bange for frostposer med grønsager og frugt. Det er billigere end friske grønsager – det er nemt at handle stort ind, altid have på lager og bliver ikke for dårligt fordi man ikke får det brugt (med mindre det ligger flere år i fryseren :O)) Hvad mange ikke ved er at frost vare har de samme vitaminer og mineraler som de friske råvare. Faktisk kan frostposer med grønsager have flere af de gode vitaminer end friske, da de bliver frosset umiddelbart efter høst. Friske grønsager – og især frugt, skal oftes transporteres og bliver derfor adskillige dage gamle inden de når frugt/grønt afdelingen i supermarkedet. Grønsager er afgørende for et vellykket vægttab, reducering af fedtprocent, og alment velvære. De er fattige på kalorier – og rige på fiber .- perfekt kombination. Så grønsager til alle måltider er en RIGTIG god ide. (man kan NEMT lave sine grønsager til lækre smoothies, og her er de frosne også geniale)  – se mine eksempler på sunde grønsagssmoothie lige HER!IMG_7472
  2. FÆRDIGLAVET MAD – undgå færdiglavet retter. Du ved ikke præcis hvad der er i – og ofte er især kødet ikke samme lave fedtprocent som hvis du køber kød og selv tilbereder maden. Færdiglavet mad er ofte også en dyr fornøjelse, så hvis du vil spise sundt men er på budget, er hjemmelavet mad – gerne i store mængder, så  der er til flere dage, vejen frem.
  3. ÆG! – æg er en super nem og BILLIG protein kilde. Du kan lave alverdens retter med æg – og de er billigere proteiner end kød. Et lille tip hvis man synes æggehvider (som er kaloriefattige og nærmest rene proteiner) bliver for tavelige at spise, kan man blande 1 helt æg med 3-4 hvider og dermed stadig få smagen af æg. 00694857_50mb_feathered_2
  4. FORBEREDELSE – er vejen frem. Jo bedre forberedt du er, jo større er sandsynligheden for at du lykkes med den sunde kost. Handel ind en eller to gange om ugen. Lav mad til flere dage af gangen (foodprep). Planlæg hvornår du skal lave mad – og hvornår du vil spise det. På samme måde med din træning – skriv den ind i din kalender på samme måde som du skriver alle andre aftaler ind – en god træning er en god aftale med dig selv!! og hvis vi har planlagt tingene ind i hverdagen er der langt større chance for at vi overholder dem.  Hav altid en sund snack i tasken hvis den lille akutte sult melder sig – det er ofte her vi falder i og køber det der er nærmest (og nemmest) – og det er som regel ikke det sunde valg. IMG_8212
  5. VANDHANE VAND – drop købevand, sodavand, forblandet bcaa, juice, alverdens energi drikke, protein drikke osv. osv. I Danmark har vi rent vand i hanerne, og det smager faktisk udemærket. Det er billigere for din pengepung – og så er det uden kalorier. Undersøgelser viser at når den lille sult melder sig i maven er det faktisk ofte fordi vi er tørstige, så snup et glas vand en gang i timen.
  6. VERDEN ER DIT TRÆNINGSCENTER –  se verden som din mulighed for at træne. Er det svært at hive sig selv afsted til træning, kan man altid vælge at holde fokus på at “træne” i hverdagen. Tag trapperne, gå fra sted til sted – ta cyklen frem for bilen, gå en tur når sulten melder sig, stå op når du arbejder, nup hver anden trip på trappen, spænd i ballerne når du går, sæt tempo på din gang – mulighederne er virkelig mange hvis man fokusere på dem. Man behøver jo heller ikke melde sig ind i et fitness center for at få motion. Hvis man synes vægte og maskiner er dødkedeligt, så prøv med badminton, tennis, svømme hold, vandpolo eller andet hvor det er teambaseret og du hygger dig samtidig med du får motion.
  7. KØB IND EFTER TILBUD – et råd jeg selv bruger RIGTIG meget. Jeg sparre mange penge på at vælge menu ud fra dagens / ugens tilbud. Jeg vil ikke gå på kompromis med min kødkilde – men jeg forsøger så vidt muligt at finde alt mit kød på tilbud. Når jeg går ind i føtex – eller hvor jeg nu handler – har jeg altså ikke besluttet hvilken kødkilde der skal på bordet til aften. Jeg vælger ganske enkelt det kød / fisk der er spot tilbud på. På den måde spare jeg virkelig mange penge, og får nemt varieret min kost.
  8. DROP GENVEJENE – lad værre med at tro at detox the, udrensnings juice, slankepiller osv. kan udøve mirakler. De vil allerhøjest få dig til at smide et kilo eller to – og det er sansynligvis væske, og så koster de som regel spidsen af en jetjager. De tabte kilo (væske) vil du tage på igen lige så hurtigt – og sikkert også lidt til da manglende sund kost og alt for små mængder har lagt din krops depoter i underskud og den vil HIGE efter at blive fyldt op igen. Der er kun en vej til en livsstilsændring – varigt vægttab og en sundere tilgang til kosten – og det er rene sunde råvare, lavet fra bunden og i rimelige mængder (man kan spise utroligt meget mad, selv på diæt, når bare det er sundt mad) så maven altid er mæt og kroppen altid har energi.
  9. HOLD BLODSUKKERET STABILT –  sørg for at spise med jævne mellemrum – f.eks. hver 3. time. (6 gode måltider på en dag) På den måde undgår du at dit blodsukker tager et alvorligt dyk – for det er når vi bliver lave på blodsukker vi får lyst til at spise ALT – ja ALT! inden for rækkevidde. Sørg derfor at spise INDEN du når der til og INDEN sulten tager styrringen af kroppen. 6%20m%c3%a5ltider
  10. LAV DIN EGEN PROTEIN SHAKE – drop de pre-made protein drikke. De er dyre – og de indeholder som regel langt mere sukker – og flere kalorier end hvis du selv shaker din protein. Protein pulver – f.eks. denne – blandet med vand, har f.eks. kun  132 kcal. – modsat samme mængde pre-made protein fra et af de kendte brands der har op mod 350 kcal. Økonomisk kan det også kun betale sig at mix´e din egen protein. IMG_6391

Det var lige 10 gode råd hvis det skal lykkes at lave om på nogle af de dårlige vaner of vende dem til både sundere, mere økonomiske og slankende. I virkeligheden er der ingen hemmeligeheder bag et fornuftigt vægttab – og livsstils ændring.

Sørg for daglig bevægelse – sund kost – OG god nattesøvn!

diet-plan-after-detox

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Flad mave ... og synlig sixpack!