Mette Edlund
Protein Banan kage - haps den er lækker..

Status på formen – 6 uger ude.

310715status1

Så er det tid til en status igen. Denne gang med 6 uger til scenen. Jeg sendte efter et par hektiske uger en rigtig glad fredags status afsted til min søde coach Line i fredags. Jeg har de sidste par uger haft store problemer med væske i kroppen. Vi har justeret lidt på kosten – og kroppen har fået lidt ekstra opmærksomhed, i form af mere søvn, benene oppe et par gange om dagen mv.  – og lige nu er væsken på retur.

Vægten (der jo startede på små 73 kg) er nu 66,8 kg, dvs der er røget +6 kg og jeg er fint tilfreds. Jeg kender ikke min fedt procent, men den er helt sikkert faldet siden jeg blev målt for snart 4 uger siden – der var den 14,9. Jeg synes det går der ud af – den ene uge sluger den anden og jeg kan da godt mærke at vi nærmer os scenen. Den ene dag synes jeg at kroppen er fint med – den næste synes jeg at den er laaaangt fra målet. Væsken har selvfølgeligt også gjort at jeg har haft nogle negative udsving – det er svært at se sin form forringes nærmest for hver time der går – men bliver ved med at fortælle mig selv at det jo “bare” er væske og at det forsvinder igen. Det hælper.

310715status

Diæten spiller – jeg er ikke specielt sulten, men når jeg er, ja så skal jeg helst have noget NU! Jeg er lidt kortere for hovedet end normalt – men ellers synes jeg ikke at jeg er så påvirket. Træningen spiller og jeg holder stadig meget af min cardio. Jeg er ikke gået ned i vægt i min styrketræning – og sætter stadig PR ind imellem – så fedt, så langt inde i diæten.

IMG_9722

Jeg bliver tit spurgt hvor meget jeg skal ned på – hvor lidt jeg skal veje på scenen? Jeg ved det ikke præcist. Jeg bruger spejlet – Line og mit målebånd for jeg ved at vægten ikke nødvendigvis er sigende for virkeligheden.

Sommerferie er forbi og det betyder hverdag med job (I Vejle), børn, madpakker, træning, cardio, tøjvask, hund der skal luftes, mand der skal kysses på og børn der skal til sport alverdens steder og forskellige tider. De næste 6 uger bliver hårde – jeg husker det fra sidste år – men vi skal nok stå det igennem. det handler om at sige til sig selv at man INTET når ud over det her hjemme, job og træning. Jeg orker ikke store sociale arrangementer eller familie komsammen – og sådan er det bare og det er okay. Der er ting man giver afkald på op til scenen – som man så må tage revanche på bag efter.

IMG_9309

Motivationen er i top – og jeg er SÅ spændt på det hele de næste 6 uger – det er nu det sker – det er nu kroppen ændre sig aller mest i hele forløbet – det er nu det er hårdt.

Tak fordi du læser med – alle jer der læser med både her, på insta (Nulde_metteedlund)og facebook .- HER. – tak! I er i den grad med til at holde min motivation i top!

20130830-073703

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Protein Banan kage - haps den er lækker..